Sådan bygger du en enkel visuel identitet fra bunden
En praktisk gennemgang af, hvordan du går fra et tomt ark til et lille, brugbart identitetssystem med logo, farver og skrifttyper, som du selv kan holde fast i.
Maria Lindholm · · 6 min. læsetid
De fleste begynder med at tegne et logo, og det er næsten altid forkert rækkefølge. Jeg starter med et ark papir og tre ord, der beskriver, hvordan afsenderen skal opleves. Ikke hvad virksomheden laver, men hvordan den skal føles at møde: rolig, jordnær, skarp, legende. Ordene bliver et filter, du kan holde alle senere valg op imod.
Skriv ordene øverst og skriv derefter også, hvad de ikke betyder. Hvis dit ord er jordnær, er det måske ikke rustikt. Hvis det er skarp, er det måske ikke kold. Den lille præcisering sparer dig for mange timers famlen, fordi du hurtigt kan sortere skrifttyper, farver og former fra, som trækker i en anden retning.
Gem arket og hæng det synligt, mens du arbejder. Når du om en uge er i tvivl om en farve, spørger du ikke, om den er pæn, men om den passer til de tre ord. Det er et langt mere stabilt spørgsmål, og det gør det lettere at stå inde for dine valg over for andre.
- Vælg tre ord, ikke ti
- Skriv også, hvad ordene ikke betyder
- Hæng arket, hvor du arbejder
Næste skridt er en samling af visuelle indtryk, ofte kaldet et moodboard. Det behøver ikke være pænt. Det skal bare vise, hvilken retning du trækkes mod. Tag fotos af emballage, skilte, bogomslag og tekstiler, der rammer dine tre ord, og læg dem side om side på ét opslag eller på skærmen.
Kig derefter efter mønstre, ikke efter enkeltting. Er der mange afdæmpede jordfarver? Er bogstaverne ofte store og luftige? Er billederne beskåret tæt på motivet? Notér tre eller fire gentagelser. De er rygraden i din identitet, og du kan sætte ord på dem uden at kopiere noget bestemt.
Vær ærlig, hvis samlingen peger i flere retninger. Vælg den, der passer bedst til de tre ord, og læg resten til side. En identitet bliver stærk af at sige nej til meget, og et moodboard er første sted, hvor du øver det.
En brugbar farvepalet er kortere, end de fleste tror. Jeg arbejder med én hovedfarve, én mørk farve til tekst, én lys baggrund og én eller to accenter. Start med hovedfarven, og lad den komme fra dit moodboard i stedet for fra en generel farveguide. Prøv den på papir og på skærm, for den ser sjældent ens ud begge steder.
Tjek derefter kontrasten mellem tekst og baggrund. Lysegrå tekst på hvid ser elegant ud på din egen skærm, men kan være ulæselig på en gammel telefon eller et trykt ark. Læg dine farvekombinationer ved siden af hinanden, og læs en tekstlinje i hver. Hvis du skal kigge to gange, er kontrasten for svag.
Skriv farvernes værdier ned samme dag, du vælger dem: hex-kode til skærm og en trykbar angivelse til papir. Mange små identiteter går i opløsning, fordi blåt langsomt bliver til lidt andet blåt, når nye materialer laves uden en fast reference.
- Én hovedfarve, én tekstfarve, én baggrund
- Tjek læsbarhed på små skærme
- Gem værdierne i et dokument fra første dag
Typografi bærer mere af en identitet end logoet gør, fordi du bruger den i hver eneste sætning. Vælg to skrifttyper: én til overskrifter med karakter og én til brødtekst, der er behagelig at læse i længere stykker. Lad dem være tydeligt forskellige, så ingen tror, du har ramt den forkerte ved en fejl.
Test skrifterne på rigtig tekst, ikke på ordet Aa. Skriv en overskrift, to afsnit og en billedtekst, og se, hvordan det hænger sammen. Kig på tal, accenttegn og æ, ø og å, som nogle skrifttyper klarer dårligt. Tjek også licensen, hvis skriften skal bruges på tryk eller i en hjemmeside.
Fastlæg til sidst nogle få størrelser og linjeafstande, du bruger igen og igen. Tre niveauer er som regel nok: overskrift, mellemtitel og brødtekst. Når du holder dig til dem, ser selv enkle materialer ud, som om de hører sammen.
- Én til overskrifter, én til brødtekst
- Test med rigtig tekst og danske bogstaver
- Hold dig til tre tekstniveauer
Nu er logoet nemmere, for du ved allerede, hvilken stemning, farver og bogstavformer det skal passe ind i. For en lille afsender er et rent ordmærke, altså navnet sat i en omhyggeligt valgt skrifttype, ofte stærkere end et symbol. Et symbol kan komme senere, hvis der er brug for det.
Test logoet i meget lille størrelse, i sort og hvid og på en farvet flade. Hvis det kun fungerer stort og i farver, er det for skrøbeligt. Skriv også en regel for friplads: hvor meget luft skal der mindst være omkring det, så det ikke bliver trængt af tekst eller billeder.
Lav gerne to versioner: en bred til brevhoveder og en kompakt til profilbilleder og små ikoner. Giv dem tydelige filnavne, og gem dem i faste formater. Det lyder kedeligt, men det er det, der gør, at logoet ser ens ud, uanset hvem der senere bruger det.
Afslut med et kort dokument på to sider. Første side viser logo, friplads og farver med deres koder. Anden side viser skrifttyper, tekstniveauer og tre eksempler på, hvordan det bruges: en forside, et opslag og en visitkort-størrelse. Færre end tre sider er pointen, for et dokument ingen orker at læse, bliver aldrig fulgt.
Skriv også en lille liste over, hvad der ikke må ske: strække logoet, bruge nye farver uden aftale, blande flere skrifttyper ind. Tilføj gerne et par ord om hvorfor, så reglerne virker fornuftige og ikke bare strenge.
Læg dokumentet et sted, hvor alle, der laver materialer, kan finde det. Og tag det frem igen efter et par måneder: ser nyere ting stadig ud, som om de hører til? Så virker systemet. Hvis ikke, skal du justere reglerne, ikke give op på identiteten.
- Side ét: logo og farver
- Side to: typografi og eksempler
- Skriv også, hvad der ikke må ske
En visuel identitet behøver ikke være stor for at være god. Med tre ord, en kort palet, to skrifttyper og et enkelt logo har du et system, der holder sig, også når du er travl. Begynd med følelsen, afslut med reglerne, og vend tilbage til dokumentet, når noget føles skævt. Det er de små, gentagne valg, der får afsenderen til at ligne sig selv.