Visuel identitet: tjekliste at gennemgå, før du beslutter dig

Inden du ser på en eneste skitse, så skriv ned, hvor identiteten skal bruges. Et logo på en facade stiller andre krav end et ikon på en telefon eller en stempeltryk på en pakke. Jeg plejer at lave en liste over de ti steder, hvor afsenderen oftest møder sit publikum, og så sortere dem efter, hvor mange mennesker der ser dem.

Listen afslører ofte, at de vigtigste flader er helt almindelige: en e-mailsignatur, et faktura-hoved, en lille profilbillede-cirkel. Hvis identiteten kun fungerer på det store plakatformat, har den et problem, som du hellere vil opdage nu end efter trykningen.

Skriv også ned, hvad identiteten ikke skal. Mange bliver fristet til at få alt med, men et logo, der skal fortælle hele virksomhedens historie, ender som regel med at fortælle ingenting.

• Hvor møder folk afsenderen først?
• Hvilke flader bruges oftest?
• Hvad kan undværes?

Et logo skal prøves af på de ubehagelige steder. Gør det så lille, at det fylder en centimeter. Lav det om til sort og hvid. Læg det på en farvet baggrund, du ikke selv har valgt. Hvis tegnet stadig kan genkendes, har du noget at bygge videre på.

Jeg bruger også den gamle øvelse at se på logoet på afstand eller halvt sløret. Det, der bliver tilbage, er formens egentlige bærende idé. Hvis der ikke bliver noget tilbage, var detaljerne det eneste, der holdt det oppe.

Spørg dig selv, om navnet kan læses uden forklaring, og om bogstavformerne passer til den tone, du vil have. En blød, rund skrift og en skarp, kantet streg sender hver sit signal, og de to kan ikke begge være sande.

• Virker det i én farve?
• Kan det læses i en centimeters højde?
• Tåler det en uens baggrund?

En farvepalet ser ofte fantastisk ud på en præsentationsside og er besværlig i hverdagen. Kontrollér derfor, om der er en farve til tekst, en til baggrund og mindst én, der kan fremhæve noget uden at larme. Hvis alle farverne er lige kraftige, kæmper de mod hinanden.

Tjek kontrasten mellem tekst og baggrund, også for dem, der ser farver anderledes. En blød pastel på hvid kan se elegant ud på en skærm og være helt ulæselig på et udskrevet ark. Prøv at printe paletten på almindeligt kontorpapir, og se, hvad der sker.

Overvej også, hvor mange farver du reelt kan holde styr på. Tre til fem velvalgte toner er som regel nok, og de giver ro, når nye materialer skal laves af forskellige hænder.

• Er der tydelig forskel på tekst og baggrund?
• Holder farverne efter udskrivning?
• Er paletten til at huske?

Vælg gerne højst to skrifttyper: en til overskrifter og en til brødtekst. Tjek, at begge findes i de snit, du faktisk får brug for, fx fed, kursiv og tal, der passer til tabeller. En smuk skrift med få snit bliver hurtigt en begrænsning.

Se også på licensen. Nogle skrifter må kun bruges på tryk, andre kun på skærm, og det er kedeligt at finde ud af efter lanceringen. Læs vilkårene, inden du beslutter dig, og gem dem sammen med filerne.

Til sidst: er der en reserveskrift til dokumenter, hvor den rigtige ikke kan installeres? Det lyder lille, men det er her, identiteter oftest begynder at gå i opløsning, når andre end designeren tager over.

• Højst to skrifttyper
• Tjek licens til tryk og skærm
• Vælg en reserveskrift

En identitet er først færdig, når en anden kan bruge den uden at ringe til designeren. Forestil dig, at en kollega eller et lille trykkeri får filerne. Ved de, hvor meget luft der skal være omkring logoet? Hvilken version bruges på mørk baggrund? Hvad må ikke gøres?

Jeg anbefaler en kort vejledning på få sider frem for en tyk manual. Vis de rigtige eksempler, og vis et par forkerte, så grænserne bliver tydelige. Få sider bliver faktisk læst, tykke manualer bliver ikke.

Tjek også filerne: findes logoet som vektor, som billedfil i flere størrelser og i sort-hvid? Mangler en af dem, opdager du det typisk en fredag eftermiddag, hvor trykkeriet lukker.

• Vektor og billedfiler i flere størrelser
• Version til lys og mørk baggrund
• Få sider med gode og dårlige eksempler

Læg identiteten på tre almindelige materialer: en visitkort-størrelse, en skærmside og en lille etiket. Kig på dem en dag senere med friske øjne. Det, du stadig kan lide, er sandsynligvis robust. Det, du er blevet træt af, skal du justere nu.

Vis det også til en, der ikke kender processen, og spørg, hvad de tror, afsenderen laver. Svaret er ikke en dom, men det fortæller, om signalerne peger i den retning, du ønsker.

Og spørg til sidst, om du kan leve med valget i flere år. En identitet behøver ikke være evig, men den skal kunne holde, til du har fået nok erfaring til at vide, hvad der virkelig mangler.

• Prøv den på tre materialer
• Se den igen efter en nat
• Spørg en udenforstående