Hvad redaktionelt layout koster, og hvad der driver prisen

Når nogen spørger mig, hvad et layout koster, er min første modspørgsmål altid, hvad der skal ligge på siderne. Et opslag med ren brødtekst og to fotografier er en helt anden opgave end et opslag med tabeller, faktabokse, billedtekster og citater, selv om begge fylder to sider. Prisen følger arbejdet bag siden, ikke selve siden.

Derfor er en sideløn i sig selv et upræcist mål. Den virker kun, hvis alle sider ligner hinanden, og det gør de sjældent i et magasin. Nogle opslag er hurtige, fordi de følger en skabelon. Andre kræver, at man tegner en løsning fra bunden, tester den på skrift og beskærer billeder, til rytmen sidder rigtigt.

Jeg læser derfor et tilbud ligesom en opskrift: Hvad er med, hvor mange gange må materialet ændre sig, og hvem leverer hvad? Når de tre ting står klart, kan du sammenligne to tilbud uden at gætte. Uden dem sammenligner du kun overskrifter, og de kan skjule store forskelle i, hvor meget arbejde der faktisk ligger bag.

Før det første opslag sættes op, skal der bygges et fundament. Det er grid, spalter, margener, skriftvalg, størrelser, afstande og stilarter for overskrifter, mellemrubrikker og billedtekster. Det arbejde ser ikke ud af meget, men det bestemmer, om de næste tredive sider går hurtigt eller bliver en lang række undtagelser.

Et godt grid sparer tid senere, fordi beslutningerne er truffet én gang. Til gengæld kræver det omhyggelig afprøvning med rigtigt materiale: lange overskrifter, korte tekster, stående og liggende billeder. Jeg bruger gerne en dag eller mere på det alene, og den tid lægger sig oven i opsætningen af siderne.

Hvis du allerede har en skabelon fra et tidligere nummer eller en tidligere rapport, falder prisen mærkbart, fordi opgaven bliver ren opsætning. Har du ingen, er det rimeligt, at tilbuddet har en selvstændig post til designarbejdet, så du kan se, hvad der er fundament, og hvad der er sider.

• Grid, spalter og margener
• Skriftvalg og størrelser
• Stilarter for overskrifter og billedtekster
• Prøveopslag med rigtigt materiale

Sidetallet er det mest åbenlyse prisled, men billederne vejer tungere, end mange tror. Hvert billede skal vælges størrelse, beskæres, placeres og kontrolleres for opløsning. Et magasin med to hundrede fotografier giver et helt andet arbejdsforløb end en rapport med ti diagrammer.

Tabeller og diagrammer er en anden stor post. En tabel, der skal være læsbar på en smal spalte, kræver ofte omarbejdning af kolonner, linjer og tal, så den kan stå sammen med brødteksten uden at trække øjet væk. Hvis du leverer dem færdige som billeder, kan jeg ikke rette i dem, og så bliver løsningen et kompromis.

Jo mere ensartet materialet er, desto lavere bliver prisen pr. side. Jo flere særtilfælde, desto mere tid går der med at finde en løsning til hver enkelt. Det er ikke dyrt af vane, men fordi hver undtagelse skal tænkes igennem og passes ind i helheden.

Den største skjulte prisdriver er tekst, der ikke er færdig, når layoutet starter. Hver gang en artikel bliver længere eller kortere, skal siderne flyde om, billeder flyttes og linjeskift gennemgås. Det er almindeligt at justere lidt, men store ændringer sent i forløbet betyder, at dele af arbejdet skal gøres to gange.

Jeg anbefaler at aftale en tekstlåsning: et tidspunkt, hvor redaktionen siger, at tekster og billedtekster er endelige. Rettelser efter det tidspunkt kan stadig lade sig gøre, men de afregnes som ekstra arbejde. Det virker strengt, men det beskytter begge sider mod uklare forløb.

Korrekturlæsning hører også herhjemme. Opsætning og sprogrettelser er to forskellige opgaver, og de bør ikke blandes i samme runde. Når teksten er rettet først og sat bagefter, spares der mange små fejl, der ellers dukker op hist og her i de sidste dage.

• Aftal en dato for endelig tekst
• Saml rettelser i få runder
• Læs korrektur på teksten før opsætning

Antallet af rettelsesrunder skal stå i tilbuddet. To runder er en rimelig ramme for de fleste projekter: en første gennemgang, hvor større ting justeres, og en anden, hvor det sidste finpudses. Flere runder kan sagtens aftales, men så er de en del af prisen fra start og ikke en overraskelse til sidst.

Formatet driver også prisen. Et tryk skal have korrekte afskæringsmål, marginer til indbinding og billeder i trykopløsning, mens en skærmudgave kræver andre farveprofiler og filstørrelser. Skal du have begge dele, er det to leverancer, selv om indholdet er det samme.

Til sidst er der de praktiske ting: hvilke filer du skal have, om du ønsker kildefilerne med, og om skabelonen skal kunne bruges af andre bagefter. Det sidste er en forskel, der kan høres på prisen, fordi en skabelon, andre skal kunne arbejde i, skal være rydeligere bygget og kræver en kort vejledning.

Forbered dig med det, du har: et skøn over sidetal, et par eksempler på lignende opslag, en liste over billeder og tabeller og den dato, materialet er færdigt. Det behøver ikke være præcist, men jo mere konkret, desto mere præcist kan tilbuddet blive. Ret hellere et skøn bagefter end at starte i blinde.

Bed om, at tilbuddet deles op i designarbejde, opsætning og rettelser. Så kan du se, hvor pengene går hen, og du kan vælge at spare på noget uden at risikere noget andet. Det er en bedre måde at skære i prisen på end at forhandle en samlet sum ned.

Og sig ærligt, hvad du har brug for, og hvad du kan undvære. Et enkelt, roligt layout med få skrifter og et stramt grid er ofte både billigere og mere læsbart end et, der prøver at gøre alt. Det er den slags valg, der holder sig, længe efter at nummeret er trykt.

• Sidetal og format
• Antal billeder og tabeller
• Dato for færdig tekst
• Antal rettelsesrunder