Fem typiske fejl i grafisk design og hvordan du undgår dem

Den fejl, jeg møder oftest, er en side med fire eller fem forskellige skrifttyper. Det sker næsten altid af god grund: man vil gerne have, at overskriften skiller sig ud, at citatet har karakter, og at brødteksten føles let. Resultatet er i stedet uro. Øjet når aldrig at vænne sig til noget, fordi hvert nyt afsnit taler med en ny stemme, og læseren bruger energi på at tolke stilen i stedet for indholdet.

Som tommelfingerregel klarer du dig fint med to skrifttyper, ofte endda med én, der findes i flere snit. En skrifttype uden seriffer til overskrifter og en med seriffer til brødtekst er en gammel og pålidelig kombination. Variationen får du så fra vægt, størrelse og kursiv, ikke fra nye familier. Det giver ro, og det gør det lettere at holde en række sider ens.

Når du alligevel er i tvivl, så prøv at udskrive siden og læg den på afstand af en armslængde. Hvis du kan se, at skrifterne er forskellige, men ikke kan sige hvorfor de skal være det, er en af dem overflødig. Fjern den, og se om siden mister noget. Som regel gør den ikke.

• Vælg to familier på højst
• Brug vægt og størrelse til at skabe forskel
• Hold samme skrift gennem hele dokumentet

Lys grå tekst på hvid baggrund er blevet en vane, fordi den ser elegant og afdæmpet ud på en god skærm. Men læsbarhed måles ikke på din egen skærm i dit eget lys. Samme side kan blive næsten uigennemtrængelig på en ældre telefon i solskin eller på papir, der er trykt på en blank, let gullig kvalitet. Kontrast er ikke en stilistisk detalje, men en betingelse for at teksten bliver læst.

Se også på farvede flader. Hvid tekst på en mellemblå baggrund kan se overbevisende ud, men falder ofte igennem, når du tjekker den ærligt. Brug et kontrastværktøj, der angiver forholdet mellem to farver, og sigt mod mindst det, som anbefalingerne for tilgængelighed beskriver til brødtekst. Små tekster kræver mere kontrast end store overskrifter, ikke mindre.

Et enkelt trick er at gøre siden sort-hvid og se på den med let sammenknebne øjne. Hvis tekst og baggrund smelter sammen i gråtoner, har farverne gjort et stykke arbejde, som lysstyrken ikke kan bære. Ret det ved at gøre teksten mørkere eller baggrunden lysere, før du justerer noget andet.

• Test kontrast med et værktøj, ikke med øjemål
• Sæt brødtekst i mørk farve på lys flade
• Tjek designet både på skærm og på papir

Mange fylder siden, fordi tomme felter føles som spildt plads. Det er en forståelig refleks, især når man designer til tryk, hvor hver side koster penge. Men luft er ikke tomhed. Den er det, der adskiller et afsnit fra det næste og fortæller læseren, hvor hun kan hvile øjnene. Når marginerne er for smalle, ser indholdet ud, som om det prøver at flygte fra siden.

Linjeafstand er et særligt sted, hvor det går galt. Standardindstillingen i mange programmer er stram, og lange linjer kræver mere luft end korte. En brødtekst på omkring 10 til 11 punkt klarer sig ofte godt med en linjeafstand på 130 til 150 procent af skriftstørrelsen. Prøv dig frem på en prøveside, og læs en hel spalte i ét stræk, ikke kun et par linjer.

Husk også afstanden mellem elementer. Hvis et billedtekst står lige så tæt på det næste afsnit som på sit eget billede, ved læseren ikke, hvad der hører sammen. Lad afstande følge samme logik hele vejen igennem: tæt på det, der hører sammen, og tydeligt længere fra resten.

• Giv marginerne mere plads, end du tror du behøver
• Lad linjeafstanden vokse med linjelængden
• Hold nært sammen det, der hører sammen

Når alt er fremhævet, er intet fremhævet. Jeg har set opslag, hvor titlen er fed og stor, underrubrikken er fed og næsten lige så stor, og tre af ordene i brødteksten er fede, understregede og røde. Læseren får ingen rækkefølge at følge og begynder derfor i et tilfældigt hjørne. Hierarki handler om at beslutte, hvad der skal læses først, næst og til sidst, og så lade designet udtrykke den beslutning.

Start med at skrive tallene 1, 2 og 3 ved siden af de tre vigtigste elementer på siden. Giv nummer 1 klar forrang i størrelse, vægt eller placering, og lad de andre indtage deres plads i trin. Hvis to elementer kæmper om førstepladsen, er det tegn på, at du endnu ikke har besluttet dig, og så hjælper det ikke at skrue op for farven.

Et nyttigt spørgsmål er, hvad en person ville opdage, hvis hun kun kiggede på siden i tre sekunder. Hun bør kunne gengive hovedbudskabet og se, hvor hun skal læse videre. Kan hun ikke det, er problemet sjældent mangel på pynt, men mangel på prioritering.

• Udpeg tre niveauer og giv dem klart forskellig vægt
• Brug fremhævning sparsomt i brødteksten
• Test siden ved at kigge på den i tre sekunder

Programmerne er fulde af fristende effekter: skygger, farveforløb, konturer, rammer. De kan hver for sig være fine, men de bruges ofte for at skjule, at layoutet mangler struktur. En tekst med skygge, kontur og farveforløb er sjældent mere læsbar end den samme tekst helt ren. Pynt, der ikke hjælper læseren med at forstå noget, tager i stedet opmærksomhed fra det, der betyder noget.

Det betyder ikke, at design skal være nøgternt eller fladt. En enkelt farve, der bruges konsekvent til at markere det vigtigste, har ofte mere kraft end fem farver, der konkurrerer. Spørg ved hvert element, hvilken opgave det løser. Hvis svaret er 'det ser pænt ud', så prøv at fjerne det og se, om siden bliver dårligere. Ofte bliver den bedre.

Gem effekterne til de steder, hvor de gør et arbejde, for eksempel en tynd streg, der adskiller to emner, eller en farvet flade, der samler en faktaboks. Når pynten er sparsom og fast i sin brug, bliver den en del af sproget i stedet for støj, og læseren lærer hurtigt at forstå den.

• Fjern et element ad gangen og se, hvad der sker
• Brug farve som signal, ikke som udsmykning
• Giv hver effekt en klar opgave

Det er svært at se egne fejl, fordi du kender indholdet for godt. Du læser det, du mener at have skrevet, og ser den ordning, du har tænkt dig. Hjælp dig selv ved at skabe afstand: læg arbejdet væk en dag, og se på det igen med friske øjne. Udskriv det, vend det på hovedet eller se det i meget lille størrelse. Alt det ændrer, hvad dine øjne lægger mærke til.

Bed gerne en anden om at kigge med, men stil et konkret spørgsmål. 'Er det godt?' giver sjældent noget brugbart svar. 'Hvad lægger du først mærke til, og hvad forstår du ikke?' giver derimod noget, du kan handle på. Notér svaret uden at forsvare dig, og tjek bagefter, om det peger på en af de fem fejl ovenfor.

Brug endelig listen som en tjekliste, ikke som en dom. Gå igennem skrifter, kontrast, luft, hierarki og pynt, ét ad gangen, og ret kun det, du kan begrunde. Små rettelser i den rækkefølge løfter ofte et dokument mere, end en total omgang nyt design ville gøre.