Seks fejl i redaktionelt layout og hvordan du undgår dem

Den hyppigste fejl ser jeg allerede på første opslag: elementerne er placeret med øjemål, og ingen kan sige, hvorfor billedet står netop dér. Et grid er ikke en tvangstrøje, men en aftale med dig selv om, hvor ting må stå. Uden den aftale bliver hver side et nyt problem, og læseren mærker det som uro, selv om hun ikke kan pege på årsagen.

Start med at vælge antal spalter ud fra indholdet. Lange tekster klarer sig fint med to eller tre spalter, mens en rapport med mange tabeller ofte har brug for fem eller seks, så der er plads til at variere. Tegn gridet op i dokumentet, før du placerer en eneste tekstboks, og lad hjælpelinjerne ligge synligt, mens du arbejder.

Husk også de vandrette linjer. En grundlinje, som brødteksten hviler på, gør, at linjerne i to nabospalter står i flugt. Det er en detalje, de fleste ikke lægger mærke til, men de ville straks se, hvis den manglede.

• Vælg spalter ud fra tekstlængde og indhold
• Tegn gridet op, før du placerer noget
• Brug en fælles grundlinje på tværs af spalter

Det er fristende at trække margenerne ud mod kanten for at få plads til mere. Resultatet er sider, der føles trange, og i et indbundet magasin forsvinder en del af teksten ned i falsen. Den indvendige margen skal være større end du tror, især når siderne er mange, og ryggen ikke åbner helt fladt.

Prøv at tænke på margenen som en del af læseoplevelsen og ikke som spildplads. En rummelig ydermargen giver tommelfingeren et sted at ligge, når nogen holder bladet, og den giver øjet hvile mellem tekst og kant. I et opslag kan du også bruge margenen til billedtekster eller små noter, som giver siden et ekstra lag uden at fylde brødteksten.

Print altid en side i fuld størrelse, før du er tilfreds. På skærmen ser margenerne ofte rigelige ud, men i hånden viser sandheden sig hurtigt. Hold siden i normal læseafstand og se, om noget næsten rører kanten.

• Gør den indvendige margen større end de øvrige
• Brug ydermargenen til noter og billedtekster
• Print en side i fuld størrelse som prøve

En tekstspalte, der er for bred, tvinger øjet til at rejse langt hen over siden og finde tilbage til næste linje. Som tommelfingerregel er cirka seksti til femoghalvfjerds tegn pr. linje behageligt i brødtekst. Går du markant over, mister læseren let sporet, og går du langt under, bliver rytmen hakket og orddelingerne mange.

Linjeafstanden hænger sammen med linjelængden. Lange linjer har brug for mere luft, korte tåler lidt mindre. Standardindstillingen i et layoutprogram er sjældent den rigtige til netop din skrift, så justér med øjnene og ikke med et tal alene. Den samme skriftstørrelse kan føles tæt i én skrifttype og luftig i en anden.

Kig også efter enlige ord på sidste linje i et afsnit og efter tynde ord, der hænger alene i toppen af en spalte. De kan ofte løses med en lille justering af spaltebredden eller en omskrivning, som redaktøren gerne hjælper med.

• Sigt efter cirka 60-75 tegn pr. linje i brødtekst
• Lange linjer kræver mere linjeafstand
• Ret enlige ord i sidste linje eller øverst i spalten

Mange begyndere vil vise, hvad de kan, og blander tre, fire skrifttyper på samme opslag. Resultatet minder mere om en opslagstavle end om en redaktionel side. Hold dig til to familier, gerne én med seriffer og én uden, og brug vægt og størrelse til at skabe forskel inden for dem.

Lav i stedet et lille hierarki, som du holder fast i: en størrelse til overskrifter, en til underoverskrifter, en til brødtekst og en til billedtekster. Når trinnene er klare, forstår læseren hurtigt, hvad der er hovedsagen, og hvad der er sidebemærkninger. Det gør også arbejdet lettere, fordi du ikke skal træffe nye valg på hver eneste side.

Brug typografiske stilarter i programmet, så en ændring slår igennem overalt. Det sparer tid, og det forhindrer de små afvigelser, der sniger sig ind, når teksten formateres i hånden side for side.

• Hold dig til to skriftfamilier
• Fastlæg fire til fem trin i hierarkiet
• Brug stilarter i stedet for manuel formatering

Et godt billede fortjener plads, men det skal ikke presse teksten ud i smalle striber rundt om sig. Når tekst flyder om en uregelmæssig form, bliver linjelængderne tilfældige, og læsbarheden lider. Lad hellere billedet følge gridets spalter, så teksten har en ren kant at læne sig op ad.

Vær også opmærksom på tekst oven på billeder. Lægger du hvid tekst på et fotografi med lyse partier, forsvinder ordene lige netop de steder, hvor de skal bruges. Find en rolig flade i motivet, eller læg et diskret, ensfarvet felt bag teksten. Test det på en udskrift, ikke kun på skærmen.

Endelig: giv billedtekster en fast plads og en fast stil. Hvis de skifter placering fra opslag til opslag, må læseren lede efter dem, og så mister hun tråden i selve fortællingen.

• Lad billeder følge gridets spalter
• Placér ikke tekst på urolige billedflader
• Giv billedtekster en fast placering og stil

Når layoutet endelig ser pænt ud, er det fristende at sige stop. Men et opslag er først færdigt, når det er læst igennem som en læser og ikke som en designer. Læs teksten højt, og kig efter orddelinger, der gør det svært at forstå ordet, og efter sider, der ender med en overskrift uden brødtekst under sig.

Lav en fast kontrolrunde: først de store ting som sidetal, sideskift og billedplacering, så de mindre som kerning i overskrifter og ens afstande. Bed gerne en anden om at kigge med. Et nyt par øjne finder på få minutter det, du selv har set forbi i timevis, fordi du kender teksten udenad.

Gem en kort liste over de fejl, du selv oftest begår. Efter nogle projekter har du en personlig tjekliste, der er langt mere værd end en generel, fordi den rammer netop dine vaner.

• Læs teksten højt som en læser
• Kontrollér først det store, så detaljerne
• Bed en anden om at gennemlæse opslaget