glittero
← Journal Grafisk design

Hvilken skrifttype skal jeg vælge til min tekst?

Det spørgsmål får vi oftere end noget andet: hvilken skrift passer til mit projekt? Her får du en klar fremgangsmåde, så valget bliver lettere og mere sikkert.

Jonas Kristoffersen · · 6 min. læsetid

Hvilken skrifttype skal jeg vælge til min tekst?

Spørgsmålet, vi hører oftest

Når læsere skriver til redaktionen, handler langt de fleste mails om det samme: hvilken skrifttype skal jeg bruge? Det gælder studerende med en opgave, ejere af små virksomheder med en folder og folk, der blot vil have en invitation til at se ordentlig ud. Spørgsmålet lyder simpelt, men det gemmer flere andre under sig.

Jeg er fotoredaktør og ikke typograf af uddannelse, men jeg ser skrift hver dag, fordi billeder og tekst skal passe sammen på siden. Derfor svarer jeg her ud fra det, jeg har lært af at arbejde side om side med Maria Lindholm og af at se, hvad der fungerer for læserne.

Det ærlige svar er, at der ikke findes en bedste skrift. Der findes en skrift, der passer til dit formål, dit medie og din læser. Når du kender de tre ting, falder valget som regel på plads næsten af sig selv, og du undgår at bladre gennem hundredvis af muligheder uden retning.

Denne artikel er derfor bygget som en række små spørgsmål, du kan stille dig selv i rækkefølge. Du behøver ikke særlige programmer eller forudsætninger, kun en tekst og lidt tid til at prøve dig frem.

Start med læseren, ikke med skriften

Før du åbner en skriftliste, så spørg dig selv, hvem der skal læse teksten, og hvor. En læser, der sidder med en lang rapport i hånden, har brug for noget andet end en forbipasserende, der ser en plakat i et sekund. Den første læser vil have ro og jævn rytme, den anden skal fanges hurtigt.

Tænk også på, hvor længe teksten er. Et par ord i en overskrift kan godt bære en skrift med stærk personlighed. Fem sider brødtekst kan ikke. Her slider kraftige detaljer og snørklede former på øjnene, og læseren opgiver uden at vide hvorfor.

Jeg plejer at læse teksten højt for mig selv og spørge, hvordan den lyder. Er stemmen rolig, saglig, legende eller højtidelig? Skriften skal støtte den stemme og ikke modsige den. En alvorlig tekst i en tegneserieagtig skrift virker utroværdig, selv om indholdet er godt.

Til sidst: tænk på mediet. Skærm, tryk og skilt stiller hver deres krav til størrelse, kontrast og afstand. Det, der ser fint ud på papir, kan blive tyndt og utydeligt på en mobil.

  • Hvem læser, og under hvilke forhold?
  • Hvor lang er teksten?
  • Hvilken stemme skal den have?
  • Skal den læses på skærm eller papir?

Læsbarhed slår originalitet

Mange vælger en usædvanlig skrift, fordi den skiller sig ud. Det er forståeligt, men i brødtekst er det næsten altid en dårlig idé. En læsbar skrift er en, du ikke lægger mærke til. Bogstaverne skal gøre deres arbejde i baggrunden, så ordene kan træde frem.

Se efter tydelig forskel på bogstaver, der ligner hinanden, som lille l, stort I og tallet 1. Se efter rummelige former, så lukkede bogstaver som e og a ikke løber sammen ved små størrelser. Og se efter en rimelig afstand mellem tegnene, så ordene ikke klumper.

Test altid skriften i den størrelse, den skal bruges i. Print en side ud eller åbn den på din telefon, og læs en hel afsnitslængde. Hvis du mærker, at du læser langsommere, eller at øjnene trætter, så er skriften ikke det rigtige valg, uanset hvor pæn den er i prøveeksemplet.

Originalitet har sin plads, men det er i en overskrift, et logo eller en enkelt fremhævet linje. Lad den personlige skrift være krydderiet og den rolige skrift være maden.

Brug to skrifter, sjældent flere

Et almindeligt råd er at begrænse sig til to skrifttyper i et projekt. Den ene til overskrifter, den anden til brødtekst. Flere end det giver hurtigt uro, og siden mister sin fælles tone. Mange gode layouts klarer sig faktisk med én skriftfamilie i flere snit og størrelser.

Når du kombinerer to skrifter, så lad dem være tydeligt forskellige i stedet for næsten ens. To skrifter, der ligner hinanden uden at være ens, ser ud som en fejl. Et klassisk par er en skrift med små fødder til brødteksten og en skrift uden fødder til overskrifterne, men det er ikke den eneste vej.

Brug størrelse, vægt og afstand til at skabe hierarki. En overskrift kan være tung og stor, en underoverskrift lettere, og brødteksten rolig. Det giver læseren en vej gennem siden uden at du behøver farver eller ekstra skrifter.

Vær også konsekvent. Når du først har bestemt, at underoverskrifter står i et bestemt snit, så brug det samme hver gang. Det er konsekvensen, der får et dokument til at virke gennemarbejdet.

  • Én skrift til overskrifter, én til brødtekst
  • Skab forskel med vægt og størrelse
  • Gentag valgene gennem hele dokumentet

Praktiske tjek på efteråret

Mange sætter sig i de her uger til at lave invitationer, årsrapporter, juleprogrammer og kalendere. Det er et godt tidspunkt at få styr på skriftvalget, fordi tid til at prøve sig frem ofte mangler, når fristen nærmer sig.

Gør det til en vane at lave et lille prøveark. Skriv en overskrift, en underoverskrift, to afsnit og en billedtekst i de skrifter, du overvejer, og sæt dem ved siden af hinanden. Se på arket i en arms afstand og igen tæt på. Den forskel afslører ofte, hvilken skrift der holder.

Tjek også, om skriften findes i de snit, du får brug for, som normal, kursiv og fed. En skrift med kun ét snit tvinger dig til at lade programmet efterligne de andre, og resultatet ser sjældent godt ud. Kig desuden efter, om specialtegn som danske bogstaver og citationstegn er med og ser ordentlige ud.

Endelig: spørg en anden. En frisk læser opdager hurtigt, om noget hakker. Det koster et minut og sparer dig for en genoptrykning.

Når du stadig er i tvivl

Nogle gange hjælper det ikke at følge alle råd, og valget føles stadig uklart. Så vælg den enkleste løsning: en rolig, velkendt skrift i en fornuftig størrelse med god linjeafstand. Det er sjældent et dårligt valg, og du kan altid forfine senere.

Læg mærke til, at linjeafstand og linjelængde betyder lige så meget som selve skriften. En god skrift med for korte afstande mellem linjerne bliver tung at læse, og en for lang linje får øjet til at fare rundt. Omkring halvanden gang skriftstørrelsen i afstand er et fornuftigt udgangspunkt.

Brug gerne de øvrige artikler i Journalen som støtte. Når du bliver mere sikker, kan du arbejde videre med farver, komposition og rytme, og skriften vil falde naturligt ind i helheden i stedet for at stå alene som et problem, der skal løses.

Og husk, at skriftvalg er en øvelse. Jo flere gange du sammenligner, jo hurtigere ser du forskellene. Efter nogle projekter vil du opdage, at du træffer valget uden at tænke over det.

  • Vælg hellere enkelt end opsigtsvækkende
  • Juster linjeafstand og linjelængde
  • Øv dig ved at sammenligne

Spørgsmålet om skrifttype har intet enkelt svar, men en fast rækkefølge hjælper: tænk først på læser, tekst og medie, vælg læsbarhed frem for originalitet, begræns dig til to skrifter og test på den rigtige størrelse. Gør du det, ender du som regel et godt sted. Tag et prøveark med dig næste gang, og lad øjnene afgøre.

Læs også videre