Grafisk design: tjekliste at gennemgå, før du beslutter dig

Mange grafiske beslutninger bliver truffet i den forkerte rækkefølge. Man vælger en skrifttype, fordi den ser pæn ud, og finder bagefter ud af, at den ikke fungerer på en pjece eller i en lille skærmudgave. Før du åbner et program, så skriv i to eller tre sætninger, hvad stykket skal opnå, og hvem der skal læse det.

Det lyder banalt, men sætningerne bliver din målestok resten af vejen. Skal en plakat kunne læses på tre meters afstand? Skal en rapport kunne skimmes af en travl læser? Skal en invitation føles personlig? Hvert svar peger i sin retning, når du senere skal vælge størrelser, kontraster og pladsforhold.

Jeg plejer at lægge noten ved siden af skærmen og læse den højt, når jeg er i tvivl. Hvis et valg ikke kan forklares med noten, er det som regel et valg, der skyldes vane eller lyst, og det kan du tage op til revision.

• Hvem læser det, og hvor står de, når de gør det?
• Hvad skal læseren gøre bagefter?
• Hvilken stemning skal det have, i tre ord?

Når formålet er på plads, kommer skriften. Her er det første spørgsmål ikke, om skriften er smuk, men om den kan læses i den størrelse og det medie, du bruger. En skrift med fine, tynde streger kan være elegant i en overskrift og samtidig trættende i brødtekst på en skærm.

Begræns dig til to skrifttyper, ofte endda én familie med flere snit. Brug forskel i størrelse og vægt til at skabe hierarki, ikke en ny skrift for hver anledning. Kig også på linjelængde: omkring fem til syv ord pr. linje i brødtekst er behageligt, og linjeafstanden bør give luft uden at tekstblokken falder fra hinanden.

Sæt en afsnitstekst op og læs den i fem minutter, som om du ikke havde lavet den. Hvis øjnene søger væk eller mister linjen, er det et tegn på, at størrelse, afstand eller bredde skal justeres, uanset hvor godt skriften ser ud i en overskrift.

• Højst to skrifttyper eller én familie med flere snit
• Brødtekst i en størrelse, du selv kan læse uden at læne dig frem
• Tydelig forskel mellem overskrift, underrubrik og brødtekst

Farver er det sted, hvor de fleste tilføjer for meget. En god tommelfingerregel er at starte med én hovedfarve, en neutral baggrund og en accentfarve, som kun bruges, hvor læseren skal kigge. Alt andet kan vente, til du har set, om stykket kan klare sig uden.

Tjek kontrasten mellem tekst og baggrund, både på skærmen og, hvis det skal trykkes, på et rigtigt print. Lysegrå tekst på hvid kan se raffineret ud på en stor skærm og forsvinde helt på en mobil i dagslys. Gør det til en vane at se designet i sort-hvid; hvis hierarkiet stadig er tydeligt, bærer kontrasten.

Husk også, at farver ser forskellige ud på skærm og papir. Hvis du kan, så få en prøvetryk i den rigtige papirtype, før hele oplaget bestilles. Det koster lidt tid, men sparer dig for en ubehagelig overraskelse, når farverne pludselig virker mere dæmpede.

• Én hovedfarve, én neutral, én accent som udgangspunkt
• Test stykket i gråtoner for at se kontrasten
• Prøvetryk, hvis noget skal på papir

Komposition handler om, hvad læseren ser først, næst og til sidst. Spørg dig selv, hvad der er den ene ting, siden skal sige, og om den ting får mest plads og mest kontrast. Hvis alt er fremhævet, er intet fremhævet, og øjet leder forgæves efter et sted at lande.

Brug luft som et aktivt greb. Hvid plads er ikke spild, men det, der får elementerne til at stå klart. Et enkelt grid med faste marginer og få spalter gør det lettere at holde linjerne rene, og det giver dig noget at støtte dig til, når du er i tvivl om placeringen af et billede eller en tekstblok.

Prøv at lukke øjnene halvt og se på siden. De former og masser, du stadig kan skelne, er dit egentlige hierarki. Hvis den vigtigste information ikke er en af dem, skal du flytte, forstørre eller fjerne noget andet, ikke tilføje flere effekter.

• Hvad er den ene ting, siden skal sige?
• Er marginer og afstande ens på tværs af siden?
• Hvad kan fjernes uden at miste noget?

Når de store valg sidder, så kig på detaljerne. Passer billedernes stil sammen, så de ikke ser ud, som om de kommer fra forskellige steder? Har ikoner samme stregtykkelse? Er hjørner afrundet ens? Små uoverensstemmelser lægger sig oven på hinanden og giver et indtryk af uro, selv om læseren ikke kan sige hvorfor.

Tjek også, at billederne har tilstrækkelig opløsning til den størrelse, de skal bruges i. Et billede, der ser fint ud på skærmen, kan blive uskarpt i trykt A4. Beskær med omtanke, så motivet har luft i den retning, personen kigger, og så vigtige dele ikke bliver skåret af i kanten.

Til sidst: læs al tekst igen. Stavefejl og forkerte navne ødelægger hurtigt det samlede indtryk, uanset hvor godt opsætningen er. Bed gerne en anden om at kigge med, for du ser sjældent dine egne fejl efter et par timers arbejde.

• Ens billedstil, ens ikonstil, ens hjørner
• Opløsning, der passer til den endelige størrelse
• Korrekturlæsning ved en anden end dig selv

Når du har været listen igennem, har du som regel et klart billede af, hvad der virker, og hvad der skal rettes. Skriv de tre vigtigste ændringer ned og tag dem én ad gangen i stedet for at justere alt på én gang. Så kan du se, hvilken ændring der gjorde forskellen.

Det er også her, du afgør, om stykket er færdigt. Design kan altid forbedres, men der kommer et punkt, hvor flere rettelser blot flytter rundt på det samme. Hvis stykket opfylder formålet fra din første note, og læseren kan finde vej, så er det klar.

Hvis du står fast, kan det hjælpe at lægge arbejdet væk til næste dag. Med friske øjne ser du hurtigt, om det er et reelt problem eller bare træthed, og beslutningen bliver som regel enklere, end den føltes.